HAMAG
Samarbejde omkring udvikling og produktion af hjemmelader til elbiler støtter op om forretningsudviklingen i Hamag A/S
I tæt partnerskab med SinoScan er udviklingen på et dynamisk forretningsområde sket uden at miste fokus på den eksisterende kerneforretning.
Teknologisk udvikling og grøn omstilling stiller nye krav
Hamag A/S har i generationer specialiseret sig i udvikling, produktion og service af pumpe- og standerteknologi til olie- og transportsektoren. Forretningsområdet berører adskillige teknologier og fagområder og Hamag har i dag in-house kompetencer inden for design, konstruktion, produktion, service, elektronik og softwareudvikling.
Den teknologiske udvikling generelt og ikke mindst den grønne omstilling forventes at få stadig større indflydelse på Hamags markeder. Der er derfor en høj grad af opmærksomhed på forretningsudviklingen i forhold til såvel nye markeder, som den eksisterende kerneforretning.
Hamag har for nylig påbegyndt udviklingen af en hjemmelader til elbiler og har i den sammenhæng indgået et partnerskab med SinoScan omkring udvikling og produktion.
Dynamisk produktudvikling, robust projektstyring og dansk produktion
Hamag har i det indledende stadie rammesat projektet med bl.a. krav til funktionalitet, tekniske specifikationer samt ønske om et produkt, der fremstilles i Danmark. SinoScan har med dette udgangspunkt sat et team af in-house ingeniører og produktionsfolk samt faste samarbejdspartnere på design og elektronik- og softwareudvikling, hhv. Creos og WB Electronics. Projektet har krævet en høj grad af samarbejde og koordinering mellem Hamags medarbejdere, SinoScan og SinoScans partnere.
Sådan har vi skabt værdi:
- Løbende planlægning, budgettering og afrapportering så Hamag havde fuldt overblik samt indsigt i og kontrol med forløbet
- Produktdesign samt styring og facilitering af designproces fra første udkast til færdigt design
- Produktionsklare tegninger og dokumentation
- Mekaniske, elektroniske og software kompetencer
- Etablering af dansk leverandørbase
- Etablering af produktionslinje på SinoScans faciliteter i Vejle
- Udarbejdelse af arbejdsgange til produktion og kvalitetssikring samt uddannelse af medarbejdere i montagen